klub

Klub er dit nye fællesskab og dit tredje sted. Et familiært, trygt og inspirerende frirum. Klub er dit refugium og dit nye tilhørsforhold.

— Læs hele klub manifestet.

Salen

Det sociale rum. I salen er man tilstede. Opmærksom på sine omgivelser. Nysgerrig. Forvent at andre henvender sig til dig, og henvend dig endelig også til dem. Tænk fællesskab. Her kan du spise din frokost, opleve vores arrangementer og møde nye mennesker. Du er altid velkommen til at være med. Forstyr gerne din sidemand. Vær social, hils på de andre medlemmer, drik en kaffe eller lav din egen juice. Salen er det sted, hvor inspiration og relationer opstår.

Gården

Får du brug for noget frisk luft, kan du frit benytte gården. Det er her, du eksempelvis kan ryge en cigaret. Til sommer skal vi designe og bygge Københavns skønneske gårdhave. Vi får brug for din hjælp og dine ideer. Indtil nu drømmer vi om lange sommeraftener med grillmad og friske drinks. Måske endda et plantehotel, så du kan få passet dine planter, mens du er på ferie? Stay tuned!

Rummet i midten

Er rummet for fri leg. Her bestemmer du selv - ingen regler. Da rummet kan være præget af gennemgang, opfordrer vi til at det bruges til kreative processer og udvikling af ideer. Her er uformelt. Tænk brainstorming. Dynamik. Samarbejde. Der er lagt op til gruppesessions, stående møder og leg. Hæng ting op på vores boards. Inspirer de andre medlemmer. Udtryk dig. På denne måde giver rummet dig mulighed, for at kommunikere med de andre medlemmer, på en anderledes måde. Du er med til løbende at forme rummet og dets formål.

Biblioteket

I biblioteket finder du absolut ro. En pause fra den hektiske hverdag. Tid til at læse de magasiner, som du ellers aldrig, når at fordybe dig i. Her er der plads til dig og dine behov - uden at nogen forstyrrer. Intet arbejde, ingen mobil der ringer, ingen mails. På biblioteket skal du bare nyde stilheden, være i nuet og lukke øjnene et øjeblik. Så sluk mobilen og kobbel af fra de mange to-do-lister, i et rum med en stemning af zen.

Entréen

Her byder vi dig varmt velkommen. Skal vi tage din jakke eller din kuffert? Vi lytter til dine ønsker og ideer. Er du i tvivl om noget, finder vi svaret i entreen. Your wish is our command. Husk at tjekke dine gæster ind i app’en, så vi kan tage imod dem på bedste vis, hvis du er forsinket. I entreen finder du polaroid billeder af alle medlemmer, dagens menu og kommende arrangementer. Entreen er dit center for information.

Arbejdsværelset

Når du får brug for at koncentrere dig om de mange mails eller andet arbejde, er det arbejdsværelset, vi anbefaler. Her kan du arbejde mere intenst, uden at blive forstyrret. Benyt gerne vores høretelefoner for sublim lyd til arbejdet.

Fællesskab

Fagligt

kommer vi fra vidt forskellige brancher og tilgange. Vi spænder over flere generationer, landsdele og politiske overbevisninger, men deler et fælles ønske om at gøre en forskel, der hvor vi er. Om altid være nysgerrige og selvkritiske, så resultatet af vores arbejde aldrig bliver det samme som i går. Lysten til at gøre os lidt mere umage og ønsket om at udfordre os selv og hinanden binder os sammen.

Socialt

har vi lyst til at dele med andre. Alt det vi hver især kan, ved og tænker. Vi har lyst til at lære nyt, blive udfordrede i nye sammenhænge og give det vi ved videre til sidemanden. Vi har lyst til at møde nogen, fra andre generationer end os selv, og lyst til at lære af andres erfaringer, tilgange og tankegange. Vi tror på, at den allerstørste værdi skabes bedst, når vi befinder os udenfor arbejdspladsens eller hjemmets faste rammer - når vi mødes på et tredje sted, hvor vi frit kan dele.

Manifest

  1. Klub er dit nye fællesskab og dit tredje sted. Et familiært, trygt og inspirerende frirum. Klub er dit refugium og dit nye tilhørsforhold.
  2. Klub er skabt af medlemmerne. For medlemmerne.
  3. Spørgsmålet er altid; Hvad du vil give videre til klub? Hvilke idéer eller initiativer du har lyst til at føre ud i livet for klub.
  4. Klubs medlemmer kommer fra forskellige brancher og industrier. Med forskellige interesser. Aldre. Og overbevisninger.
  5. På klub kommer du som dén du er. Og ikke dét du er. Du indgår i fællesskabet på lige fod med alle andre medlemmer - uanset hvilken baggrund de eller du har.
  6. På klub kan du godt arbejde, men ikke for meget. For formålet er især at skabe et rum, hvor vi for en gang skyld er vedkommende og nærværende i hinandens selskab.
  7. På klub kan du opleve Københavnsk kultur i en nærværende og intim ramme.
  8. På klub ynder vi at lære dig og dine preferencer at kende. Vi har en tæt relation til alle vores medlemmer, og det sker tit, at vi savner dig når du er taget på ferie.
  9. På klub kan du altid få økologi, høj kvalitet og danske råvarer.
  10. På klub gør vi os umage med alt hvad vi gør. Vi skaber og udvikler oplevelser med udgangspunkt i vores medlemmers preferencer og idéer.

Tip

Klub er skabt af medlemmerne. For medlemmerne. Derfor er det også netop medlemmerne, som fortæller os, hvem der i fremtiden skal være en del af klub. Fortæller os om deres gode bekendtsskaber og åbner døre til nye verdener, så klub altid er en god blanding af mennesker fra forskellige brancher, aldre, køn og tilgange.

Hvis du vil anbefale et medlem til klub kan du skrive til Gitte Just — gitte@klub.io